Foreningen Norden - hvad vil vi?
Framløga hjá Ragnheiður H. Þórarinsdóttir, forkvinna í Norrøna Felagnum í Íslandi og Foreningen Nordens Forbund, á ráðstevnuni hjá Norrøna Felagnum í Norðurlandahúsinum leygardagin 15. mai 2010:
Kulturminister Helene Dam á Neystabö, formand for Foreningen Norden på Færöerne, Eyrith Guttesen Leyni, andre gode gæster.
Det er mig en ære at få mulighed til at være her sammen med jer i dag hvor I diskuterer fremtiden for Foreningen Norden her på Færöerne. Mange af de spörgsmål som I tager op er höjst aktuelle, ikke kun for Foreningen Norden her men også for Foreningen Norden i Island og faktisk for Foreningerne Norden i hele Norden.
Jeg vil först fortælle lidt om Foreningen Norden i Island , vort arbejde, fremtidsvisioner og syn på det nordiske samarbejde og siden om Foreningerne Nordens Forbund, dvs. sammenslutningen af alle foreninger i hele Norden, og hvordan jeg kan se for mig fremtiden for den organisation, og hvordan samarbejdet mellem Foreningerne Norden i hele Norden kunne udvikles.
Jeg ved at man aldrig skal begynde en tale med en undskyldning og det vil jeg ikke göre, men jeg vil kun beklage at jeg desværre ikke taler færöisk og eftersom jeg ikke regner med at I i almenhed forstår islandsk, har jeg valgt at ty til dansken, som jeg ved at vi alle har lært i skolen.
- Jeg ved at nogle af mine gode færöiske venner vil pifte mig ned p.g.a. dette, men det får så være. Mine kundskaber i færöisk er begrænsede men jeg håber at jeg forstår det meste som bliver sagt her i dag, og i hvert fald kan jeg læse fæöisk, men længere når mine kundskaber desværre ikke. Jeg synes dog at det i denne sammenhæng er passende at oplyse at min danske mand og jeg faktisk fik en færösk-dansk og dansk- færösk ordbog i bryllupsgave for omtrent tredive år siden fra förnævnte gode færöiske venner fra Suduröy, en udmærket start både på ekteskabet og den nordiske sprogforståelse.
Kort om mig selv. Jeg er födt og opvokset på Öst-Island, ikke så langt herfra, uddannet i Norge som folklorist og har arbejdet med islandsk kulturarv som landsdelsantikvar for Öst-Island, byantivkar og museumsdirektör i Reykjavik og de sidste 15 år som rådgiver på Islands undervisnings-, forksnings og kulturministerium. Desuden har jeg i fem år været på Nordisk ministerråd i Köbenhavn. Der var jeg så heldig at være rådgiver for bl.a. de nordiske kulturhuse. Jeg har været medlem af Foreningen Norden siden 1972 og siddet i bestyrelsen for afdelingen i Reykjavik fra 2007. I oktober 2009 blev jeg valgt til formand for Foreningen Norden i Island.
Foreningen Norden i Island er en gammel forening, stiftet for snart 90 år siden i året 1922 til at styrke venskabsbåndene mellem Islændingene og de andre nordiske befolkninger. Dette og det nordiske samarbejde, hovedsageligt på de sociale, kulturelle og miljömæssige områder, er stadigvæk den faste ledetråd i foreningens arbejde. Ved at opmuntre til öget samkvem mellem individer, afdelinger og kommuner, samt tage initiativ til at passe på landets natur og naturresourser, pröver foreningen at nå sit mål.
Den islandske forening har 30 lokalafdelinger med i alt 2180 medlemmer i fölge medlemsregistret. Vi skal nu i gang med at samköre medlemslistene med folkeregistret for at finde ud af hvor mange medlemmer vi egentlig har, hvor det bor etc., eftersom altfor mange af de registrede medlemmer ikke er aktive i foreningen eller betaler kontingent. Trods höj alder blandt medlemmerne er foreningen i stadig fornyelse og aldersfordelingen er nogenlunde tilfredsstillende. Vi har lidt over 200 medlemmer under tredive år, det samme antal for 30 til 40 årige, ca. 250 er mellem 40 og 50 år, over 500 er mellem 50 og 60, over 400 er 60 – 70 og godt og vel 500 over 70 år. Vi har analyseret alderssammensætningen bl.a.for bedre at kunne vide hvor vi skal sætte ind for at hverve flere medlemmer.
Ökonomien er indtil videre stabil, selv om vi som de fleste andre kan mærke den ökonomiske krise i Island. Foreningen Norden har en egen linje i den islandske finanslov og fik 7,2 m Ikr i indeværende år. Det er en reduktion på 20% i forhold til i fjor. Vi har fået en ekstra stötte fra det islandske undervisnings-, forsknings- og kulturministerium på en halv million kroenr p.g.a. af at Island i år har formandsskabet i FNF. Ministeriet har også stöttet foreningens sprogkurser.
Til trods for en stram ökonomi var der stor aktivitet i Foreningen Norden i Island i fjor. Vi udgav bogen „Hvat er með Ásum“ som indeholder foredrag fra hovedstadskonferencen i Reykjavik 2007. Alle hovedstadsforeningerne blev enige om at udgive forelæsningerne fordi man mente at de burde nå ud til folk. Den er udgivet på tre sprog: skandinavisk, finsk og engelsk og smukt illustreret af en ung islandsk kunstner. FN fik en god stötte fra Nordisk kulturfond til udgaven.
I Foreningen Norden i Island er vi på det sidste begyndt at göre meget ud af Nordens dag, den 23. marts, i godt samarbejde med Norden hus. I fjor arrangerede vi i fællesskab med huset et seminar om det nordiske samarbejde, hvor bl.a. den islandske samarbejdsminister, som dengang hed Kolbrún Halldórsdóttir og var miljöminister, holdt et foredrag. I år holdt vi et stort gæstebud med mange prominente gæste, bl. a. Katrin Jakobsdóttir undervisnings-, forsknings- og kulturminister som også er Islands samarbejdsminister, Helgi Hjörvar præsident for Nordisk råd, samt de fleste nordiske ambassadörer. Der var også repræsentanter fra Færöerne til stede. I dagens anledning blev der for förste gang givet en ærespris til et medlem af Foreningen Norden, en person som i mange år uselvisk har lagt sine kræfter i det nordiske samarbejde for at fremme forståelsen og venskabet mellem de nordiske folk. Anna Einarsdóttir, som har været medlem i mange år og er kendt for sin indsats for at fremme den islandske litteratur i Norden, fik prisen. Det var en almen tilfredshed med at det var en af græsrödderne i foreningen, hvis arbejde blev anerkendt på denne måde.
Foreningen Norden deltog aktivt i Reykjavik´s kulturnat i august og der var mange som besögte foreningens lokaler den gang. ikke mindst fordi der på torvet foran foregik mange kulturaktiviteter med sang og musik.
Den 19. september blev der holdt en konference i Nordens hus om den kulturelle forbindelse mellem Norden og de Britiske öer. Forelæserne var nogle fremstående forskere på dette område og kom fra hele verden. Blandt dem var min gamle studiekamerat Eyðun Andreassen fra Færöerne. Konferencen var en del af Islands formandskab i Nordisk ministerråd og Foreningen Norden fik til opgave fra kulturministeriet at stå for den. Vi i foreningen sætter stor pris på at myndighederne anerkender os på denne måde.
Foreningen arrangerede sidste sommer en forelæsningsrække, kaldt „Den grönne familie“, som blev godt modtaget. Og vi har holdt mange sprogkurser og kurser i hvordan man flytter mellem den nordiske lande. Vi er også begyndt at arbejde mere sammen med de foreninger som de nordiske beboere i Island har.
Andet som vi arbejder med er nordiske fællesprojekter som Nordjobb, Hallo Norden, Norden i Bio og Nordisk biblioteksuge. Venskabsbyrsamarbejdet er også en meget vigtig del af foreningens arbejde. Der står vi foran en stor udfordring fordi hvordan skal det fortsætte med alle de kommunesammenlægninger som har fundet sted de sidste år i de fleste af de nordiske lande.
Lidt om FNF
Men nu lidt om Foreningerne Nordens Forbund og dens rolle.
På FNF´s hjemmeside står fölgende om organisationen:
Foreningerne NORDENs Forbund (FNF) tilrettelægger samarbejdet mellem Foreningerne NORDEN i de 5 nordiske lande og i de 3 selvstyrende områder.
De nationale Foreningerne NORDEN arbejder for et øget nordisk samarbejde inden for :
- Arbejds- og næringsliv
- Kultur
- Uddannelse
- Miljø
- Massemedier
Det er FNFs opgave at samordne og støtte dette arbejde.
FNF arbejder tæt sammen med Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd og FNF arbejder målbevidst på at tilrettelægge det bedst mulige samarbejde mellem Nordens frivillige organisationer og de officielle nordiske samarbejdsorganer.
FNF deltager i bestræbelserne på aktivt at inddrage nærområderne i den nordiske kreds. Det gør vi ved at samarbejde med organisationslivet i Baltikum og Rusland.
Det hersker lidt uenighed mellem de nationale Foreningerne Norden om hvor stor rolle FNF skal spille. De störste foreninger vil helst at den kun skal arbejde for at koordinere samarbejdet mellem de nationale foreninger og ikke have for mange egne initiativer eller en for fremtrædende rolle i det nordiske samarbejde. De vil at mange af de opgaver som Foreningen Norden får fra, f.eks. Nordisk ministerråd, skal deles mellem landene og ikke gennemföres af FNF´s sekretariat. Sådan oplever jeg i hvert fald stemningen efter den korte tid jeg har deltaget i FNF´s arbejde.
Efter min mening er dette en forkert indstilling. Erfaringerne fra arbejdet i Nordisk ministerråd har lært mig at ministerrådet vil have én sparringspartner at lave forhandlinger med og ikke mange. Når opgaverne skal löses nationalt spiller de nationale foreninger selvfölgelig en stor rolle, men som forhanglingspartner er det vigtigt for ministerrådet kun at have én organisation og der kommer FNF ind i billedet.
En anden ting som jeg husker fra min tid i ministerrådet er at Foreningen Norden ikke var særlig populær på det tidspunkt. Den var faktisk lidt af et irritationsmoment, fordi de som repræsenterede Foreningen Norden var blevet lidt for storsnudede og rethaveriske, for at sige det lige ud. Det virkede nogle gange som om FN spillede Nordisk råd og Nordisk ministerråd ud mod hinanden for at fremme sin sag. Måske lidt dramtatisk sagt, men sådan kunne det af og til opleves af os menige medarbejdere i ministerrådet.
Tingene ser bedre ud i dag og Nordisk ministerråd er igen ved at få större tiltro til Foreningen Norden, f.eks. ved at lade FNF stå for nogle vigtige projekter som Nordjobb, de nordiske informationskontorer og i nogle lande Hallo Norden projektet. Andet som viser at man i ministerrådet er mere bevist om foreningens tilstedeværelse er at det danske formandskab har inddraget FN ind i arbejdet med sprogkampagnen som nu skal sættes i gang. FNF´s generalsekretær sidder i den nordiske referencegruppe for projektet. Jeg har som formand for FNF også modtaget indvitation til at deltage i et par af de inititativer formandskabet står for, dvs. den uformelle ministerkonference om sprog som blev holdt på Schæffergården i Danmark for et par uger siden og til at deltage i Globaliceringsforumet i Köbenhavn i næste uge.
Efter min mening bygger det nordiske samarbejde på tre ligestillede söjler. Vi har regeringssamarbejdet i Nordisk ministerråd, samarbejdet mellem parlamenterne i Nordisk råd og det folkelige samarbejde i Foreningerne Norden. Selvfölgelig findes det masser af nordisk samarbejde mellem individer, foreninger, firmaer og institutioner som bygger på at man har en faglig diskussion med ligesindede fra hele Norden, men det er de tre först nævnte som har det nordiske samarbejde som hovedtema. I festtaler bliver det ofte fremhævet at forskellen på det nordiske og det europæiske samarbejde findes i folkeligheden. Det nordiske samarbejde bygger på folkelig forankring og er gået nedenfra og op, mens det europæiske samarbejde bygger på politiske prioriteringer og går oppe fra og ned. I virkeligheden glemmes dette ofte og Ministerrådet og Nordisk råd er ikke klare over at de i Foreningerne Norden har et fantastisk instrument til at fremme det nordiske samarbejde og forankre det hos befolkningerne. FN er en slags politisk organistion uden at være partipolitisk, og det burde kunne fremme gode sager. Foreningerne har et stort nationalt netværk og engangement som er der for at lade sig benytte.
Vi skal arbejde for at Foreningerne Norden ikke bliver til at slippe uden om, når det drejer sig om nordisk samarbejde og bliver en naturlig sparringspartner når ministerrådet eller Nordisk råd vil fremme en god sag bland de nordiske befolkninger.
Jeg håber, at I kommer til den konklusion i jeres diskussion her i dag at det færöske samfund slet ikke kan undvære Foreningen Norden. Den islandske sösterorganisation er rede til at samarbejde med jer på de områder hvor det viser sig muligt og give al den stötte som vi kan yde.
Med dette vil jeg slutte og sige tak for nu.
Myndir
